Hvad er ASO?
ASO er en forkortelse af App Store Optimization som er et begreb, der dækker over en række forskellige arbejdsprocesser som har til formål at gør en bestetmt app mere synlig i ap stores som Apple App Store og Google Play.
De vigtigste arbedsporcesser indenfor ASO er:
- Søgeordsanalyse
- Valg af korrekt kategori
- Brug af signede billeder/video
- Et godt app-ikon
- Gode bedømmelser
Hvor lang tid tager det at lave en app?
Det er en meget kompleks opgave at svare på, hvor lang tid det tager at udvikle og lancere en app. Der er derfor ikke noget entydigt svar.
Derimod afhænger det af mange forskellige faktorer. For eksempel:
- Hvordan skal appen se ud?
- Skal det være en native eller hybrid-app?
- Skal appen udvikles til Android eller iPhone – eller måske begge dele?
- Hvor meget skal appen kunne?
Du vil derfor typisk ikke få et svar, men derimod en foreløbig tidsplan, når alle udfordringer og løsningsforslag er gennemdrøftede, og du er nået til enighed med udvikleren om, at det er sådan, I vil fortsætte.
Hvad hedder en app i flertal?
Ifølge Den Danske Ordbog hedder en app enten apps eller apper i flertal og appsene eller apperne i bestemt flertal.
Hvorfor lave en app?
Der kan være mange gode grunde til at få udviklet en app.
For mange handler det om at få en økonomisk gevinst ud af at udvikle en app ved eksempelvis at øge en virksomheds brand awareness, mens det for andre handler om at lette arbejdsgange på en arbejdsplads, sprede et budskab eller sælge en vare eller service.
Det er kun op til dig selv og dine (mulige) samarbejdspartnere at afgøre, om gevinsten ved at investere både tid og penge vil være stor nok.
Hvad koster en app?
Nogle af de apps, der er tilgængelige i App Store og Google Play Store er gratis, mens andre koster penge.
En app kan variere meget i pris, alt efter hvad den kan, og hvilken enhed den er udviklet til. Et eksempel er musikredigeringsværktøjet Logic Pro X, som koster over 1.500 kr, mens apps som Facebook og Snapchat er gratis tjenester.
Når du skal hente eller købe en app, skal du have et Apple ID eller en Google Play-konto.
Hvad er App Store?
App Store er det sted, hvor du kan finde og hente apps til dine iOS-enheder.
Det vil sige enheder fra Apple, herunder iPhone, iPad, iPod, Apple Watch, Apple TV, Macbook og iMac.
Hvem kan lave en app?
Udbuddet af appudviklingsvirksomheder er enormt, men der er nogle forskellige ting, du skal holde øje med, når du skal vælge, hvem der skal hjælpe med dit projekt.
Du kan eksempelvis stille dig spørgsmålene:
- Hvilke projekter har de tidligere arbejdet med?
- Stemmer deres løsningsforslag overens med dine forventninger?
- Hvordan passer deres værdier til dit mindset?
Et godt bud på dygtige app udviklere er Makeable, som er et professionelt appudviklingshus med base i Aarhus. De har mange års erfaring med app udvikling og kan også hjælpe dig videre med dit projekt, hvis du har en idé til en app.
Apps hvad er det?
En app eller applikation, som det hedder på dansk, er et informations-, videns- eller underholdningsprogram, der kan hentes fra internettet til eksempelvis en smartphone, tablet eller smartwatch.
Nogle af de mest populære apps gennem tiden er Facebook, Angry Birds, Pokémon Go og Instagram.
Der findes flere millioner apps til iOS- og Android-enheder, så udvalget er efterhånden ved at være stort.
Hvad får en app udvikler i løn?
Ligesom andre brancher svinger lønningerne for app-udviklere. Lønnen afhænger af faktorer som:
- År på arbejdsmarkedet
- Hvor dygtig du er
- Hvilken virksomhed, du er ansat i
- Hvilken uddannelse, du har taget
- Om du er projektansat, freelancer eller ansat på en fast kontrakt
Det er derfor svært at give et præcist svar.
Prosa, som er forbundet af it-professionelle, har lavet en lønstatistik over startlønninger for privatansatte inden for it-sektoren, som kan være et pejlemærke i forhold til at få et overblik over, hvad en app-udviklers løn kunne være.
Hvad hedder App Store på Android?
Når du skal finde og downloade apps til din Android-enhed, skal du gå ind på Google Play Store.
Her kan du finde mere end 2 mio. forskellige apps til din Android-enhed.
App Store, derimod er det sted, hvor du kan finde og downloade apps til dine iOS-enheder. Det vil sige til for eksempel iPhone, iPad og Apple Watch.
Hvor meget koster det at lave en app?
Det er en meget kompleks opgave at svare på, hvad det koster at udvikle og lancere en app. Der er derfor ikke noget entydigt svar.
Derimod afhænger prisen på en app af mange forskellige faktorer. Appudviklingsvirksomheden Makeable sammenligner spørgsmålet med, hvad det ville koste at købe en bil.
Her kan du læse mere om deres syn på, hvad det koster at udvikle en app.
Hvad står app for?
Ordet “app” er en forkortelse for det engelske ord application.
Hvis vi søger på en oversættelse, er det mest præcise danske ord applikation, som hentyder til et informations-, videns- eller underholdningsprogram, der kan hentes fra internettet til eksempelvis en smartphone, tablet eller smartwatch.